Teaser for Marts 2017

Byer er blevet ransaget i nærheden af Dræsk og på grænsen til Gallmare. I hver af rapportene, som kommer ind fra dag til dag, ser det ud til, at de forskellige landsbyer er blevet gennemsøgt hurtigt og i sådan et tempo at man ikke har brugt tiden til at få det til at se ud som om intet var sket. Ingen rapporter om dræbte personer er kommet ind endnu, men med flere og flere rapporter, der strømmer ind, så er det kun et spørgsmål om tid. Hvad alle disse ransagelser går ud på, og hvem der står bag, vides ikke. Kunne det være styrker fra Gallmare, som leder efter den tidligere dronning, dværge der er gået over grænsen på jagt efter øl eller bare tyve?

Tauks Hede er endnu en gang i rampelyset. Siden det forgange år, er rygter om en rift og en såkaldt dæmon så godt som det eneste folk snakker om, inklusive hvordan man kan lukke den og hvem der kan hjælpe. Om dette er endnu et forsøg på at få flere folk til Tauks Hede fra Gallmare ved ingen med rygterne bliver spredt immervæk. Åbenbart har der nu også været blodige hændelser ved denne rift, og dette har gjort, at der er færre og færre folk som begår sig i det område af Tauks Hede. Mange beskriver, at de føler fysisk ubehag blot ved at være i nærheden!

Oprøret i Midterlandet er fortsat igang og det rygtes, at en af siderne, hvis ikke begge, er begyndt at søge hjælp udefra. I Elnaril hører man mange historier om, at Dronningerne samler sig til hemmelige møder i selvsamme sammenhæng.

Dvæske forter på grænsen til Orksla har set en større gruppering af gobliner bevæge sig fra reting af Tingvar-skoven og videre nordpå. Om det har noget at gøre med oprøret i Midterandet, eller om det har sammenhæng med de tidligere rygter om rasende gobliner, må tiden vise, men uden at drage til for mange konklusioner, tager Dræsk sine forholdsregler.