Teaser Oktober 2018

Oktoberfesten spurter mod Tauks hede. Dværgene arbejder hårdt på at planlægge deres årlige festivitas og har i disse dage travlt med at få tingene færdigt før festen løber af stablen. Festen er planlagt til at vare i flere dage, så der er masser af ting at se til for at sikre sig at alt når at blive som planlagt.

Dødsvogteren vandrer igen. Han er blevet set flere gange på Heden igennem den seneste stykke tid. Mange undrer sig over, om han endnu engang er kommet for at blive, men ingen tør sætte sin sjæl på spil for at nærme sig ham og spørge.

Grupperingen af orker, der kalder Tauks Hede for sit hjem, er begyndt at få vokseværk. I Sorteskoven er de begyndt at udvide deres område, så de har pladsen til deres nye medlemmer. På den mindre farlige side af søen, frygter folket en mulig invasion fra grønhudernes side, især hvis man overvejer deres tit sete samarbejde med sortelverne.

Fortællingens Festival der skete sidste måned drog masser af galdere til sig og endte ud med at være en stor succes. På trods af Flammens Orden der aktivt opfordrede til at melde sin lokale nabogalder til dem, så kom der ikke særlig mange henvendelser fra selve Tauks Hede. Løjtnant Marl, officeren der udstedte opfordringen, er rasende og har i offentligt rum sagt, at Tauks Hede er spækket med intet andet end galdersympatisører, Dødedansere og rakkerpak, som han snarest muligt har tænkt sig at gøre noget ved.  

Hvad har vi alle mon i vente?