#Roslive

Teaser April 2018

Ondskaben på Tauks Hede ser ud til at tage et skridt bagud for en gangs skyld. Elverne og menneskerne stillede sig med fælles front drev sortblodsvæsnerne tilbage, og det har givet fornyet håb og vished om, at der stadig er kampgejst tilbage i folket.

 

Efter den store eksplosion som skete i sidste måned, har man søgt hist og her, kun for at finde det grufulde syn af en stakkels dværg der var gået i flere dele end man kunne tælle. Førstehåndsvidner beskriver scenen som værende blodig og kvalmende, og ingen har fundet ud af præcist hvad der forårsagede hans yderst eksplosive bortgang.

 

De mystiske krainer, som efterhånden er ekstremt eftertragtede, skifter nu hænder hurtigere end Fru Triglav skifter humør. Mange forsøger at gribe chancen for at eje dem, måske for at sælge dem for en god håndfuld ros. Uden for Tauks Hede har de også tiltrukket sig opmærksomhed, og flere er kommet til for at undersøge besættelsen med disse tilsyneladende sjældne kranier.

 

Elverne er i gang med at gøre sig klar til Majfesten, hvor store arrangementer kommer til at foregå. Hvorvidt de kommer til at gøre det i det åbne eller skjulte må konflikten med deres mørkere halvdel vise.

Teaser Juni 2017

Med sommerens ankomst er det ikke lyset der er over os, men derimod mørket. Det nærmer sig med hastige skridt, og truer med at opsluge alt. Da Makuls budbringer ankom til Tauks Hede i maj, havde skabningen blot et enkelt ultimatum: slut jer til Makul, eller I er hans fjender! Størstedelen af Hedens modige og dristige besvarede ultimatummet med stål og blod, og erklærede ingen troskab til dæmonen.

Dog er der mange andre der har svoret Makul troskab, og ikke længere kun i det skjulte. Mange er begyndt at åbent forkynde Makul og hans veje, for hvor det normalt ville medføre døden, er der ikke længere nogen, der tør stoppe dem. Rygterne spreder sig som en løbeild, og det er ikke længere kun den lilla dæmon, de forkynder og beretter om. Har Makul fået samlet flere af sine søskende? Hvad er hans mål, og hvem kan og vil stoppe ham?

 

Teaser for April 2017

Endnu en gang er Tauks Hede søgelyset efter sidste måndeds strabadser. Eftersigende skulle en rift til en anden verden være til stede på Tauks Hede, men efter et stort ritual og en endnu større kamp, skulle denne rift være blevet lukket langt om længe, og en dæmon fra den anden side af riften er blevet sendt tilbage. Dette lyder som fuldmandssnak, lyttet til af lige så fulde folk, da der jo ikke findes dæmoner! Måske er der åbnet et nyt bryggerhus på Heden som uddeler gratis prøver. Det vil i hvert fald stemme overens med alt det vrøvl, som kommer fra det sted. Til dette skal der dog siges, at der blev brændt en vis mængde kultister som tilbad disse "dæmoner".

Antallet af rapporter om tyverier og røverier er steget i foruroligende. Tauks Hede er en berygtet fristat, hvilket gør at mange lovløse tager til Heden for at undslippe lovens lange arm, og mindst lige så mange tager dertil for at få fingrene i de mange skatte, der til tider ligger skjult derude, takket være tyvene. Måske der er gemt flere skatte derude, nu hvor tyverierne er steget? Allerede nu er selv den lokale gravplads blevet offer for voldsom hærværk, idet nogen har fældet de omkringliggende træer for at forårsage størst mulig ødelæggelse, og efterfølgende ransaget gravene for skatte.

Mange af Hykils Ordens soldater på Tauks hede har været udsat for hård diciplinering efter de, til mange folks morskab, har mistet retten til at bære ordenens farver. De arbejder endnu hårdt på at vinde retten tilbage. Det der dog fortsat er mangel på er Normark- og Skarmarl-tilbedere på stedet, hvilket gør at Hykil-tilbedere, trods deres komiske redelighed, er en af de mest kendte menneskegrupperinger på Tauks Hede. 

Kroen er endnu en gang udsat for ejerskifte. Hvor den gamle dværgebestyrer er taget hen ved nok kun dværgene. Kroen er overtaget af nye ejere, som først selv kan ankomme til Heden i maj måned, og som lige nu ansætter løst kropersonale til at betjene kroen indtil de kan komme og overtage den.

Orkerne har fået en ny leder iblandt sig. Denne berygtede ork går under det frygtede navn, Xurak Khan, og han skulle ifølge historierne have taget lederrollen med magt. I skovens mørke kroge hviskes der af og til om en såkaldt sortblodskontrakt.