Blood Tusk

Conquest of Mythodea

Hvert år foregår verdens største rollespil, Conquest of Mythodea ved Brokeloh i Tyskland.
Her deltager omkring 10.000 folk fra hele verden til 5 dages intenst rollespil med store episke, timelange kampe, et kæmpe rollespilsmarked og fede oplevelser.

Vi har lavet et lille powerpoint som information for Mythodea generelt og information omkring vores hold spillet i 2024. Enkelte ting i powerpointen kan være forældet.

Roskilde Rollespilslaug stiller et NPC hold, hvis navn er Blood Tusk som en del af Skargen faktionen.
For at kunne være med på holdet, skal du være medlem af Roskilde Rollespilslaug, du kan læse hvordan du bliver medlem her

Spillet foregår onsdag til søndag i uge 32 i 2026, men vi anbefaler at komme derned et par dage før, så man kan nå at sætte lejren op, slappe af, hygge, gå på markedet og meget mere. Du skal købe din billet her ConQuest 2026 - NPC

Conquest of Mythodea har nogle alderskrav der hedder 18+ som NPC. Du må dog godt deltage når du er fyldt 14 år, hvis det er i følge med en værge.

Da man som NPC deltagere til Conquest for at varetage en opgave, kan du kun deltage, såfremt du har en opgave at udfører. Det betyder desværre også, at vi ikke har “sociale”-pladser på holdet.
Det er derfor forventeligt at du enten varetager en af specielrollerne, lejrkok, eller er der som værge for dit barn.

Koncept

Vi skal ud og spille fantasi vikinger.

Til Conquest of Mythodea som NPC har man 2-3 vagter om dagen, hvor man skal ud og kæmpe på slagmarken af cirka 2 timer adgangen. Når man ikke har vagt, har man fri og kan i det store hele gøre hvad man vil, om det er at slappe af i offgame lejren, gå på markedet eller gå ud og interagere med spillerne.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Som foreningshold sørger vi for stille telte til rådighed som folk kan sove i, borde og bænke du kan sidde omkring og alt det fællesgrej som vi har brug for i en lejr.

  • Vi afholder månedlige kreative workshops i vores foreningslokaler

    • Foreningen har en materialkasse som der kan købes diverse materialer af, til indkøbspris.

  • Vi har også følgende som kan lånes som en del af holdet:

    • Skjolde

    • Spyd

    • Daner økser

    • Sværd

    • Læderrustninger

    • Skargen collar

  • Forplejning imens vi er afsted

Du skal derfor kun selv sørger for følgende*

  • En billet til Conquest of Mythodea

  • En Skargen collar (kan købes på skald.com, alternativt har vi nogle som kan lånes, du kan dog ikke modificere en lånt collar)

  • Et simpelt vikinge kostume (posebukser og en kofte/tunika) i brune eller blå farver

  • Sovegrej, hygiejne og hvad du ellers bruger når du er på tur

  • Sørge at du kan have minimum 1,5L vand på dig, iført kostume

  • Transport til Conquest of Mythodea

* Hold øje med udmeldingerne på vores hjemmeside og discord, da der kan være skaffet fondsmidler til at dække nogle af udgifterne til turen.

Discord/planlægning og koordinering

Al koordinering omkring dette foregår via vores discord, her er kan du gå ind i kanalen “velkommen” og trykke på 4-tallet for at få adgang til alle Skargen kanalerne.

Start i kanalen “hjælp-jeg-er-ny”, så er du godt på vej!
Der er også en kanal der hedder “spørgsmål-og-svar” hvor du kan få svar på dine spørgsmål

Du kan også løbende følge med i holdets aktiviteter på vores instagram.

Hvis du selv vil med, eller kender nogen som vil med, tøv ikke med at skrive til os inde på Discorden, så hjælper vi dig videre!

Historie

Datoerne herunder er op til årets Conquest of Mythodea. Derfor vil fx 2025 dække over tiden fra Conquest of Mythodea 2024 til og med Conquest of Mythodea 2025.

Mere info omkring de forskellige bevillinger kan findes her

2023
Holdet opstartes, da interresen for Conquest of Mythodea er steget i foreningen, og vi er gået fra at være 3 personer, til 10 personer i perioden 2019-2023 fra foreningen, som har taget med til Conquest of Mythodea som en del af NPC faktionen, Skargen.

Da interresen var stigende, begyndte flere af deltagere at snakke omkring at stille et foreningshold i stedet for at deltage som en del af andres hold, og det blev besluttet at undersøge interresen og muligheden for at lave et foreningshold, efter at Conquest of Mythodea 2023 var afsluttet.

2024
Infomøder blev afholdt og månedtligt workshops blev opstartet


Vi får 59.549kr af Fantastiske Fællesskaber til at starte holdet op, hvilket betyder at vi fik en masse værktøj og materialer til at crafte grej med til vores månedtlige workshops.
Vi får dækket indkøb af grej, som Soundboks, bålfad, samt forplejningen til årets Conquest of Mythodea.

Vi fik fra Nordea Fonden 50.000kr til at indkøbe telte, lånegrej til foreningen, samt trøjer til holdet!

Vi fik fra Friluftrådet 50.000kr til at indkøbe telte, samlingstelt og lånegrej til foreningen.

31 personer endte med at tage til Conquest of Mythodea med os.

2025
Vi fik 139.625kr af DUFs Europa Pulje til at dække årets tur til Conquest of Mythodea. Det betød at følgende af turen blev dækket:

  • Betalt billet til årets Conquest of Mythodea

  • Betalt forplejning under årets Conquest of Mythodea

  • Fælles transport fra Roskilde til Conquest of Mythodea og retur i bus

  • Hold t-shirts til alle

  • Hold regntøj til alle

En del af bevillingen på 30.000kr fra Spar Nord Fonden blev brugt på at få transporteret fællesgrejet ned til Conquest of Mythodea.

38 personer endte med at tage til Conquest of Mythodea med os.

2026
Vi fik 50.000kr fra DUFs lokalforeningspuljen til indkøb af en kassetrailer til transport af udstyr til forenings forskellige arrangementer, herunder vores årlige tur til Conquest of Mythodea.

Vi fik 50.000kr fra Nordea Fonden til at indkøbe køleskabe, solceller, stort batteri, telte og mere lånegrej, til at øge vores fødevaresikkerhed og give flere mulighed for at deltage så nemt som muligt.

Vi har modtaget 200.000 fra DUF Ungeløftpulje, dette skal gå til følgende til årets tur:

  • Billetter

  • Forplejning

  • Fælles bus derned og hjem

  • Hold t-shirts og trøjer

  • Revisor

  • Materialer og værktøj til vores workshops

  • Leje af varevogn til transport af fællesgrej